Det er noget af en tur…! (del 1)
Skrevet af Gisle Thorsen, Journalist på Ekstra Bladet
Så længe jeg kan huske, har jeg været interesseret i det, der foregik mellem ørene. Hvorfor tænkte jeg, som jeg gjorde? Hvorfor handlede jeg på den måde? Og hvordan kan kunne det være, at andre var på en helt anden facon?
På universitetet havde jeg psykologi som en del af min basisuddannelse, og jeg har læst en del bøger om emnet. Det har nok egentlig mest været hjælp til selvhjælp, tænker jeg, når jeg ser tilbage. For nogle år siden gik jeg på et kursus omkring ikkevoldelig kommunikation (girafsprog om man vil), og det var lidt en øjenåbner.
Jeg blev fascineret af Marshall Rosenbergs tanker. ’Ord kan skabe mure – eller ord kan åbne vinduer’, som det hedder inden for girafsprog, og jeg synes, at jeg kan genkende meget inden for coachingen. Det handler om at kunne lytte og observere uden at tolke og dømme.